Birthe Kjær Når Birthe Kjær om sommeren rejser landet rundt til de mange festivaler, er det hendes travle ste tid på året. Men selv om det netop denne sommer også er 60 år siden, den dygtige sanger inde stod på scenen første gang, er der intet bedaget over den 71 årige sangerinde. Tværtimod har hun opnået kultstatus. For når ”hele Danmarks Birthe” maler byen rød med knaldrøde gummibåde, eller synger ”Sommer og sol” og ”Arrivederci Franz”, kan man være sikker på, at både børn, unge, gamle og dem midt imellem synger og danser med. Det lå ikke i kortene, at den pæne unge bankassistent skulle skifte det sikre job ud med det mere uforudsigelige som sangerinde. Men den purunge Birthe havde fået smag for det, allerede da hun som 11-årig prøvede kræfter med genren for første gang under en sommerferie i Tivoli Friheden og kort derefter dannede Sunshine Trioen. Siden er der ikke den dansktop-liste, hun ikke har toppet, og den fest eller festival, hvor hun ikke har samlet fulde huse og sat liv i kludene med sin iørefaldende musik og sang. Perfektionisme og professionalisme er blevet Birthes adelsmærker. Hun er aldrig tilfreds, før det hele spiller, og hun springer aldrig over, hvor gærdet er lavest. Men sangerinden har heller aldrig været bange for at kaste sig ud på ukendt grund og prøve nyt. Undervejs i de 60 år har Birthe Kjær slået sine folder i diverse melodi grand prix’er, spillet revy, lavet tv-shows og været tv-vært og prøvet kræfter med både viser og jazz. Endvidere har hun medvirket i ”Vild med dans”, og et år rev hun alle aftaler ud af kalenderen for at blive frivillig på et børnehjem i Thailand. Der venter læseren en oplevelse, når Birthe Kjær via scrapbøger og billeder beretter om sit farverige liv. Om forfatteren Marianne Tofte har i mere end 30 år arbejdet som journalist, heraf de 25 inden for ugeblade, hvor hun har fulgt kendte og kongelige verden over. En af hendes allerførste opgaver som ugebladsjournalist var at tage til Hongkong for at intervie- we den nyforlovede Alexandra Manleys mor, hendes venner, bekendte og skolekammerater for at give læserne et indtryk af den kommende prinsesses baggrund. Senere er det blevet til mange rejser med de kongelige, sideløbende med artikler hjemmefra om danske stjerner gennem interviews og portrætter samt via reportager fra premierer og bag kulisserne på teatre, ved revyer og filmoptagelser. Det har givet Marianne et stort kendskab til de kendte, som hun altid er gået tæt på, men med respekt, så de gode relationer er bibeholdt. Det er mennesket snarere end den berømtes faca- de, der interesserer Marianne, og som hun søger at vise læserne. Netop det er også hovedtemaet, når hun tager en række kendte danskere på en minderig tur gennem deres liv i de kommende billedbiografier fra Muusmann Forlag.