Barndommens Gade I efteråret 1943, midt under 2. Verdenskrig, udsendte den unge Tove Ditlevsen (1917-76) romanen “Barndommens Gade”. Den fulgte på romanen “Man gjorde et Barn fortræd” (1941), der sammen med digtsamlingerne “Pigesind” (1939) og “Lille Verden” (1942) havde begejstret anmelderne og på kort tid givet Ditlevsen en fremtrædende plads på det litterære parnas. Bøgernes gennemgående og usentimentale fokus på barndommens betydning og beskrivelse af pige- og kvindeerfaringer går igen i “Barndommens Gade”, der er en kvindelig udviklingsroman centreret om pigen Ester. Hun vokser op i en arbejderfamilie i en lille baggårdslejlighed på Vesterbro i 1930’ernes København. Vi følger Esters udvikling fra pige til ung kvinde, og gennem hendes øjne skildres et til tider råt og mandsdomineret arbejderkvarter, hvor omsorgssvigt, seksuelt misbrug og menneskeligt forfald er en del af hverdagen. Ester fremstilles som en fremmed fugl i miljøet, angstplaget som hun er, og med en altid tilstedeværende fornemmelse af ikke at høre til. Hun drives dog samtidig af en lyst til at opnå en tilværelse for sig selv, fri af den altid tilstedeværende påvirkning som barndommen og dens gade har sat på hende. “Barndommens Gade” er en uomtvistelig klassiker i dag. Det er en både kras realistisk og lyrisk tids- og miljøskildring, samtidig med at den på formidabel vis behandler helt grundlæggende temaer som angst, længsel efter kærlighed og søgen efter identitet. Udgiver: Nicolas Reinecke-Wilkendorff
