At tænke Daniel Kahneman giver os i “At tænke - Hurtigt og langsomt” et unikt indblik i den menneskelige bevidsthed og i de to systemer, som driver den måde, vi tænker på: System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; System 2 er langsomt, rationelt og logisk. Ved at trække på erfaringerne fra eksperimenter foretaget gennem et helt liv afslører Daniel Kahneman, hvornår vi kan stole på den hurtige tænknings intuition, og hvordan vi kan drage fordel af den langsomme tænkning. Han giver praktisk og oplysende indsigt i, hvordan valg træffes i både vores professionelle og private liv - og hvordan vi kan bruge forskellige teknikker som værn mod de mentale faldgruber, der ofte skaffer os i vanskeligheder. “At tænke - Hurtigt og langsomt” vil for altid forandre den måde, du oplever verden og træffer beslutninger på. Om forfatteren Daniel Kahneman (f. 1934) er israelsk-amerikansk psykolog. I 2002 modtog han, sammen med kollegaen Vernon L. Smith, Nobelprisen i økonomi for sin banebrydende forskning i, hvordan vi vurderer risici og træffer beslutninger.