Al kødets gang “Al kødets gang” er første bog i en stor anlagt spændingsserie. En historisk krimi, en barsk fortælling om en enestående og fascinerende periode i historien, hvor de medicinske landvindinger blev gjort ved learning by doing og stort engagement, stræbsomhed og mod, og hvor fattigdom og overlevelse gjorde dagliglivet til en brutal affære. Edinburgh i 1847 er en delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold, fattigdom, rigdom og medicinske fremskridt. I Edinburghs ældste bydel dør en række kvinder på samme uhyggelige måde. I byens nye bydel skal den medicinstuderende Will Raven netop til at begynde på sin læreplads hos den anerkendte fødselslæge James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kolleger og rammen om dristige medicinske eksperimenter særligt inden for anæstesi. Det er her Will møder Sarah Fisher – en noget atypisk tjenestepige, som ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har hver deres grunde til at involvere sig i drabene på de unge kvinder. De medicinske og videnskabelige opdagelser i romanen er baseret på virkelige begivenheder og personer. Udtalelser En halsbrækkende historie om mord midt i de medicinske eksperimenters tid – Edinburgh i det 19. århundrede. Både byen og perioden vækkes farvestrålende til live, og det er en fornøjelse at læse. - Ian Rankin ”Al kødets gang" er en godbid. Den historiske ramme er fascinerende, og Brookmyres vid og hans levende fortællestil er tydelig i denne historie om skalpeller og hemmeligheder. - The Times